5. april 2013 - 15:42



Lidt stemningsbilleder fra min housewarming med studiepigerne. Der var dans, verdens bedste hindbær/daim lagkage, lækre drinks og flotte piger 
Leo skjorten fra Zara fik jeg af pigerne og tog den i brug med det samme – SÅ god gave!
I aften står den på Umami og drinks med min dejlige kusine. Rigtig god aften til jer!
25. marts 2013 - 15:30

BROMMÖ Hvilestol fra Ikea – 349 kr.
Så er jeg så småt ved at være færdig med indretningen af min nye lejlighed, og indtil videre er det her helt klart mit yndlings hjørne! Kisten er et arvestykke fra min mormor, og den har faktisk været brugt som rejsekiste, da hendes onkel tog med en båd til USA for at prøve lykken for mange år siden. Billedet har min seje lillesøster lavet til mig i fødselsdagsgave, og det er selvfølgelig planen, at det skal op og hænge på et eller andet tidspunkt
Stolen er egentlig en udendørs stol, som jeg har planer om at hive med ud på altanen, så snart der kommer lidt mere sol, men jeg synes faktisk også, at den fungerer helt perfekt som lænestol indenfor.
19. marts 2013 - 23:20

Havde købt nogle lækre store duft-fyrfadslys i ikea, som jeg ikke lige havde nogen stager til. Løsningen blev en fin lille glimmertallerken 
Den er virkelig nem at lave, og virkelig pæn at se på!
Man skal bruge: Lille tallerken (fra ikea evt.), Lim (min er en hurtigt tørrende fra Panduro), Glimmer (fra Søstrene Grene), og en pensel.
1. Giv tallerkenen en omgang lim
2. Drys en masse glimmer på – jeg brugte lidt over halvdelen af glimmeren.
3. Brug penslen til at fordele glimmermassen jævnt på tallerkenen.
4. Lad den tørre.
Tadaaaaa!

2. marts 2013 - 01:54
Så er jeg endelig flyttet ind i min nye lejlighed på bryggen, og jeg er allerede helt tosset med at bo her!
Min første nat i lejligheden startede dog lidt uheldigt, da jeg efter en dejlig middag med gode veninder vendte hjem til glasskår ud over hele badeværelset. Pis!

Nu håber jeg virkelig ikke, at dem i opgangen hader hende den nye, der hev støvsugeren frem midt om natten den aller første nat!
Næste morgen bød på lækker brunch med min søde kusine.

Hun forærede mig blandt andet den fine lyserøde hyacint, der blev lejlighedens første blomst.
Senere gik jeg en god lang tur i det gode vejr med en god veninde

Bryggen er jo virkelig lækker i solskin!
Dagen sluttede i rigtig dejligt selskab med chili con carne og hygge i lejligheden. Ahh. Dejllig dag!
28. februar 2013 - 14:01

Jeg var så heldig at kunne få et par halvpaller af min far, og de er nu ved at blive til et råt sofabord. De har først fået en ordentlig omgang med noget sandpapir, så jeg ikke risikerer, at de river hul i mine strømpebukser – eller i mig
Nu skal de så lige have en gang mat lak, inden de sættes sammen og får nogle hjul på. Glæder mig sådan til det færdige resultat!
12. februar 2013 - 12:14

Har endelig fået nøglerne til min nye lejlighed, så nu står den altså på flytning den næste uges tid! Glæder mig sådan til at kunne bo der, men inden da skal der altså lige males, gøres hovedrent, og så skal jeg ud og have fat i lidt møbler. Jeg lover at der kommer meget mere aktivitet herinde, så snart jeg er på plads i mit nye hjem
6. februar 2013 - 23:26


Efter at have lavet en masse fine bordskånere fik jeg lyst til at “take it to the next level”. Og det gjorde jeg så
Kunne ikke helt beslutte mig for farven, hvilket resulterede i to styks – et til soveværelset og et til stuen! Bliver mere og mere forelskede i dem for hver ring, jeg tilføjer, og jeg kan slet ikke vente med at lægge dem i mit nye hjem! Mangler stadig en del på det blå tæppe, men det røde regner jeg faktisk med at have færdigt meget snart. Yay!
Hvis nogen vil have en guide må i lige sige til, og så vil jeg gøre mit bedste for at lave en til jer!
4. februar 2013 - 15:09

Se hvad jeg fandt i Søstrene Grene!
De pæneste æggebægre og skåle som meget snart skal pynte på morgenbordet i mit nye hjem.
28. januar 2013 - 23:02

NEON 16 ceramic tiles 15×15 cm/stk. – 2,270.00 kr.
Flytter meget snart ind i en ny lejlighed, så det meste af min tid går lige nu med at tænke på indretning. Faldt over bloggen altomindretning.dk der tippede om disse smukke fliser. Jeg er helt vild med dem og ville elske at sætte dem op i den nye lejlighed!
Har i nogle fifs til gode indretningsblogs? Gerne nogle med lidt diy’s
31. december 2012 - 00:45

Touchscreen gloves fra Mujjo, skål og piskeris fra Normann, håndcreme fra Lancome og læbebalsam fra Clarins.
Et lille udpluk af mine fantastiske julegaver. Har allerede vist jer frakken fra Zara og det lækre tørklæde fra toogoodtobebasic, og den sidste julegave får i at se “in action” i morgen